The SkinSoul Method
The SkinSoul Method
Med The SkinSoul Method får du en certificeret uddannelse, hvor du lærer at arbejde med hud og ansigt ud fra en dybere forståelse af væv, muskulatur og nervesystem – indefra og ud.
Uddannelsen er bygget op i fire moduler, der tilsammen giver dig en klar, anvendelig og praksisnær forståelse af ansigtets anatomi og spændingsmønstre.
Du lærer ikke bare nye teknikker – du lærer at forstå, hvornår og hvorfor du bruger dem, så dine behandlinger bliver mere præcise, mere effektive og mere holdbare.
The SkinSoul Method kombinerer myofascial release, lifting, buccal og flow-orienteret massage i en metode, der kan integreres direkte i dine eksisterende behandlinger – uden at du skal lave alting om.
Hvert modul kan tages enkeltvis og stå alene som et selvstændigt værktøj i dine behandlinger. Når modulerne kombineres, giver de mulighed for mere sammenhængende og effektive behandlinger, hvor væv, muskler og nervesystem arbejder bedre med – og ikke imod – hinanden.
Modul 1
The SkinSoul Release – Myofascial & Scalp
Dette modul danner det vævsfaglige fundament i The SkinSoul Method.
Her arbejder vi med bindevævet i ansigt, hals, decolte og hovedbund og ser på, hvordan spændinger, stagnation og manglende bevægelighed påvirker både ansigtets udtryk og hudens kvalitet.
Modul 2
The SkinSoul Lift – Lifting & Glow
I dette modul arbejder vi videre med ansigtets strukturer og fokuserer på muskulaturen og dens betydning for form, løft og glød.
Når vævet er mere bevægeligt, bliver det muligt at arbejde mere præcist med muskeltonus og ansigtets naturlige løft.
Modul 3
The SkinSoul Sculpt – Buccal Flow
Dette modul går dybere og mere specifikt i arbejdet med ansigtets dybe strukturer.
Her arbejder vi med kæben og de dybe muskler, som ofte har stor betydning for både mimik, ansigtsform og generel spænding i kroppen.
Modul 4
The SkinSoul Touch – Nervous System & The Human Touch
Det sidste modul samler hele metoden og sætter arbejdet ind i en større helhed.
Her ser vi på, hvordan nervesystemet påvirker hud, bindevæv og muskulatur – og hvordan berøring, tempo og nærvær har betydning for, hvordan kroppen responderer på behandling.
Certificering – The SkinSoul Method
Gennemfører du alle fire moduler inden for ét år og ønsker certificeringen i The SkinSoul Method, tilbydes hele forløbet samlet til 15.000kr + moms pr. person.
Er i mere end 2 person fra klinkken der ønsker at deltage – kontakt mig gerne på: kontakt@skininvest.dk da jeg også gerne kommer til jer.